Non Destructive Testing

Fremstillingskontrol

Udviklingen af de ikke-destruktive prøvningsmetoder tog sin begyndelse for år tilbage, da der - efterhånden som det blev mere og mere almindeligt at sammenføje materialer ved hjælp af svejsning - opstod et behov for at kunne kontrollere kvaliteten af svejsesømmene.

Ikke-destruktive prøvningsmetoder som røntgen (radiografi), ultralyd, penetrant (kapillarvæskeundersøgelse), magnetpulver m.m. blev taget i anvendelse for at detektere fejl, som var opstået i forbindelse med eller som følge af fremstillingsprocesserne. Disse prøvningsmetoder betegnes gerne under ét som NDT - Non Destructive Testing.

Tilstandskontrol

Helt anderledes ligger det i vedligeholdsfasen, hvor vi taler om de ikke-destruktive prøvningsmetoders anvendelse til tilstandskontrol.
Her er det viden om materialenedbrydningsprocesserne, der i et givet miljø og for et givet materiale i en given konstruktion er afgørende for valget af den eller de prøvningsmetoder, der skal anvendes i forbindelse med tilstandsbeskrivelsen. Hertil kommer, at accept- og kasserings-kriterierne sjældent på forhånd er særligt veldefinerede, i det de bl.a. afhænger af konstruktion, nedslidningsgrad og de aktuelle driftomstændigheder.

I tilstandskontrolfasen vil det derfor ofte - for at beskrive en materiale- eller komponenttilstand - være nødvendigt at kombinere flere prøvningsmetoder.

Historiske begivenheder

  • 1854 Hartford, Connecticut: Efter en voldsom kedeleksplosion der dræbte 21 og sårede 50 yderligere personer, vedtager staten Connecticut en lov der kræver årlig inspektion (visuel i dette tilfælde) af kedler.
  • 1880 - 1920 "Oil and Whiting" metoden til påvisning af revner bliver brugt af jernbaneindustrien til større stål emner. Fortyndet olie blev påført emnet, som herefter blev malet med en hvid overflade der tørrede til støv. Olie der sivede ud fra revner blev tydeliggjort i den tørre overflade, så revnen kunne ses. Dette var forløberen til de moderne væskepenetreringstest.
  • 1895 Wilhelm Conrad Röntgen Opdager røntgenstråling. I hans første rapport omtaler han muligheden for brug ved inspektion og fejldetektering.
  • 1920 - Dr. H. H. Lester påbegynder udvikling af industriel radiografi til metaller.
  • 1924 — Lester bruger radiografi til inspektion af støbegods, inden installering i et Boston Edison Company damp kraftværk.
  • 1926 Det første hvirvelstrømsinstrument kan bruges til tykkelsesmåling.
  • 1927 - 1928 Magnetisk induktionssystemer til påvisning af revner i jernbanespor bliver udviklet af Dr. Elmer Sperry og H.C. Drake.
  • 1929 Magnetpulver-prøvning og dertilhørende udstyr undergår banebrydende udvikling (A.V DeForest og F.B. Doane).
  • 1930 Robert F. Mehl demonstrere radigrafiske billeder ved brug af gammastråling fra Radium, som kan gennemstråle tykkere komponenter end tidligere røntgen apparater på daværende tidspunkt.
  • 1935 - 1940 Kapillarvæskeundersøgelse (Penetrant) udvikles (Betz, Doane og DeForest).
  • 1935 - 1940 Hvirvelstrøms instrumenter udvikles (H.C. Knerr, C. Farrow, Theo Zuschlag og Fr. F. Foerster).
  • 1940 - 1944 Ultralyd testmetoder udvikles i USA af Dr. Floyd Firestone.
  • 1946 Første Neutron radiografi produceres af Peters.
  • 1950 'Schmidt Hammeren', også kaldet 'schweizer Hammeren' bliver opfundet. Instrumentet bliver verdens første patenterede 'ikke-destruktive prøvnings' metode til beton.
  • 1950 J. Kaiser introducerer akustisk emission som en NDT metode.