Historisk set:
Den visuelle inspektion er formodentlig den ældste metode for ikke destruktiv prøvning. Det er stadig en af de vigtigste.
Informationsmængden ved en visuel inspektion er stor, idet oplysninger som overfladebeskaffenhed, form, farve og fejlforekomster m.m. kan registreres.
I brugen af Endoskoper og Videoskoper kompenseres der for øjets manglende evne til at se om hjørner, og øjets begrænsede opløsningsevne.
Ordet 'endoskop' er af græsk oprindelse, og betyder frit oversat 'indvendigt syn'.
De første endoskoper - som gjorde det muligt at se ind i hule organer eller hulrul ude fra - blev udviklet til medicinske formål.
Af disse første trin i udviklingen opstod mere tekniske instrumenter kaldet Boreskoper. Disse boreskoper er og var stive instrumenter, forsynet med linseoptik og en miniature glødelampe til belysning.
I næste generation blev glødelampen erstattet af glasfiberbelysning. Herved kunne belysningen intensiveres væsentligt og en bedre fotodokumentation blev mulig.
Det afgørende udviklingstrin blev realiseret med konstruktionen af fleksible glasfiberoptikker. Herved blev det muligt at foretage inspektion af meget svært tilgængelige overflader, som ikke kan nås i lige linje.
Som alternativ til fiberskopernes billedtransmission via glasfibre, kan billedet nu optages af en lille elektronisk sensor, der transmitterer signalerne til en videoprocessor, hvorfra billedet sendes videre til en høj-opløsnings monitor. Dette betyder, at det med denne teknik er muligt at få væsentligt længere endoskoper end tidligere.