Hvad er Visuel Inspektion?
Visuel inspektion kan anvendes på næsten alle områder i det forebyggende vedligeholdelsesarbejde.
Inspektionen kan foretages såvel under maskinens/anlæggets drift som under maskinens/anlæggets stilstand.
Visuel inspektion kan umiddelbart anvendes på en række områder, som f.eks.:
- Kontrol af rengøring
- Kontrol af korrosion, erosion og deformationer
- Kontrol af brud, revner og slid
- Kontrol af manometre, pressostater og temperaturer
- Kontrol af oliestand, smøring og eventuelle smøreapparater
- Kontrol af maskiners og anlægs funktionsduelighed
Visuel Inspektion historisk set:
Udviklingen inden for området 'Visuel inspektion' finder primært sted på basis af en skærpet opmærksomhed. Inspektionen udbygges i takt med den erfaring, man får til sine anlægs- og maskininstallationers holdbarhed eller mangel på samme, hvor man igennem den viden bruger sine sanser bedre.
Denne erfaring kan i takt med anvendelse af de rigtige hjælpeværktøjer og systematik i inspektionsarbejdet give en god registrering af observationer til brug for beslutningsprocessen.
Hvad er RVI?
RVI står for Remote Visual Inspection, altså visuel inspektion fra afstand, eller indirekte visuel inspektion som typisk foregår enten dybt inde i rør eller via små huller for at se indvendigt i maskiner, tanke og lign.
RVI er delt op i 2 kategorier som beskrevet herunder:
Hvad er TV-Inspektion?
Rørkamera, eller 'TV-inspektion' som det også kaldes. Er specielle videoskoper beregnet til at kravle igennem rør, kloakker, dræn, faldstammer m.fl. for at udføre en visuel inspektion.
Som regel et lidt større apparat end håndholdte videoskoper, da der ofte er brug for en arbejdslængde over 30m. samt en robust konstruktion ved arbejde i tilstoppede rør og lign.
Bruges som regel af VVS/Kloakservice og dedikerede TV-inspektionsfirmaer, men også i industrien til undersøgelse af fabriksrør og lign.
Hvad er et Endoskop?
Et endoskop, også i visse tilfælde kaldet et videoskop og boroskop/boreskop eller inspektionskamera, kan anvendes til mange formål. Hvis der skal foretages en visuel inspektion (tv inspektion) indvendig i rør, kedler, cylindre, motorer, reaktorer, varmevekslere, turbiner og andre produkter med snævre utilgængelige hulrum og/eller kanaler, så er videoskopet et vigtigt, for ikke at sige uundværligt instrument.
Endoskopet er en videreudvikling af de ældre boroskoper og fiberskoper. Endoskopet arbejder efter et princip, hvor billedet optages af en lille elektronisk sensor, der transmitterer signalerne til en video-processor, hvorfra billedet sendes til en monitor/display. Den elektroniske sensor er placeret i enden af et fleksibelt lyslederkabel, der kan leveres i op til 30m og med en diameter ned til 2.5mm.
Videoskoper og endoskoper historisk set:
Den visuelle inspektion er formodentlig den ældste metode for ikke destruktiv prøvning. Det er stadig en af de vigtigste.
Informationsmængden ved en visuel inspektion er stor, idet oplysninger som overfladebeskaffenhed, form, farve og fejlforekomster m.m. kan registreres.
I brugen af Endoskoper og Videoskoper kompenseres der for øjets manglende evne til at se om hjørner, og øjets begrænsede opløsningsevne.
Ordet 'endoskop' er af græsk oprindelse, og betyder frit oversat 'indvendigt syn'.
De første endoskoper - som gjorde det muligt at se ind i hule organer eller hulrul ude fra - blev udviklet til medicinske formål.
Af disse første trin i udviklingen opstod mere tekniske instrumenter kaldet Boreskoper. Disse boreskoper er og var stive instrumenter, forsynet med linseoptik og en miniature glødelampe til belysning.
I næste generation blev glødelampen erstattet af glasfiberbelysning. Herved kunne belysningen intensiveres væsentligt og en bedre fotodokumentation blev mulig.
Det afgørende udviklingstrin blev realiseret med konstruktionen af fleksible glasfiberoptikker. Herved blev det muligt at foretage inspektion af meget svært tilgængelige overflader, som ikke kan nås i lige linje.
Som alternativ til fiberskopernes billedtransmission via glasfibre, kan billedet nu optages af en lille elektronisk sensor, der transmitterer signalerne til en videoprocessor, hvorfra billedet sendes videre til en høj-opløsnings monitor. Dette betyder, at det med denne teknik er muligt at få væsentligt længere endoskoper end tidligere.
Hvad er Magnetpulver-prøvning?
Magnetpulvermetoden er en ikke-destruktiv prøvningsmetode, der er velegnet til påvisning af overfladefejl som revner, bindingsfejl og laminering m.m. i ferromagnetiske materialer.
I brugen af metoden udnyttes det, at en overfladefejl i et ferromagnetisk emne som er magnetiseret, vil forstyrre magnetfeltet i emnet.
Ved at udnytte denne effekt, samles magnetpartiklerne langs revnen og gør en ellers usynlig revne, synlig.
Magnetpulvermetoden har mange værdifulde fordele i forbindelse med kontrol af ferromagnetiske materialer:
- Det er en af de sikreste og mest følsomme metoder til at finde overfladerevner.
- Metoden er hurtig, enkel og billig.
- Indikationerne afbildes direkte på emnets overflade.
- Metoden er upåvirket af eventuelle aflejringer i revnerne, som f.eks. olie, fedt eller andre metaller.
- Metoden kan anvendes selv på emner med mindre malingstykkelser.
- Der stilles ikke store krav til forbehandling af emnets overflade.
- Undersøgelsen kan dokumenteres gennem foto og tapeaftryk m.m., idet indikation er en afbildning af fejlen.
- Enkel og robust udrustning medfører lave investerings- og vedligeholdelsesudgifter.
Magnetpulverprøvning historisk set:
Magnetpulvermetoden har i lighed med andre prøvningsmetoder gennemgået en hurtig udvikling siden 1930'erne.
Udviklingen er først og fremmest gået på forbedring af prøvningsudstyret og hjælpemidler til effektivisering af prøvningsmetoden.
Der findes i dag mange forskellige typer prøvningsudstyr:
Permanente magneter kan benyttes, hvor strømforsyning er umulig eller af sikkerhedsmæssige grunde (eksplosionsfare).
Bemærk: I alle andre tilfælde bør permanente magneter undgås, da magnetfeltet er svagt og selv større fejl kan blive overset.
Elektromagneterne er let håndterlige, giver et kraftigt magnetfelt og bruges som et allround udstyr specielt på emner, hvor brandsår ikke må forekomme, Svejsesømme i almindelige stålkonstruktioner, lagertanke, beholdere m.m. undersøges så vidt det er muligt ved magnetisering med elektromagnet.
Transportable strøm-magnetiseringsapparater består i reglen af en transformer, der gennem et par svære svejsekabler kan give en vekselstrøm på ca. 1500-25000 amp. ved spænding på nogle få volt. Udover håndelektroder kan der også tilsluttes spoler til disse udstyr til brug ved spolemagnetisering. Brugen af strømmagnetisering må kun ske, hvor brandsår anses for helt uskadelige, eller hvor evt. brandsår kan bortslibes efter prøvningen. Emner af støbejern eller stålstøbegods kan normalt undersøges ved strømmagnetisering med elektroder, uden at emnerne tager skade af betydning.
Stationære udstyr med strømstyrker op til 5000 amp. er udviklet specielt til kontrol af maskinarbejdede dele som krumtappe, aksler og lign.
Et sådan udstyr betegnes ofte som en magnetprøvebænk. Normalt er udstyret forsynet med en transformer, ensretter, stilbare strømbakker for cirkulærmagnetisering, spoler for længdemagnetisering, beholder med pumpe og omrører for opslemmet magnetvæske samt anordninger for strømregulering herunder afmagnetisering. Herudover kan der tilkobles ultraviolette lamper i forbindelse med fluorescerende magnetpulverprøvning. Ovennævnte udstyr har den fordel, at man i samme prøvning kan undersøge emnet for såvel langsgående som tværgående fejl.
Hvad er Penetrant-prøvning?
Penetrant, eller Kapillarvæskeundersøgelse, er en ikke-destruktiv prøvningsmetode til påvisning af fejl som når ud til overfladen af ikke-porøse materialer. Der kan være tale om at finde fejl som f.eks. revner, porøsiteter, spalter og utætheder i stål, støbegods, plast, keramik og lign.
Penetrantvæske som er farvet eller fluorescerende, påføres det rengjorte emnes overflade. Denne væske trænger ind i selv meget små overfladefejl ved en kapillarvirkning. Overskydende penetrantvæske fjernes fra overfladen og efter påførsel af en fremkaldervæske kan fejlen enten ses direkte eller under ultraviolet belysning.
Penetrantprøvning historisk set:
Fra gammel tid har man anvendt en opslemning af revet kridt i sprit eller - såfremt der var tale om varme overflader - i vand.
Den overflade der skulle undersøges for revner m.m., blev først oversmurt med petroleum og atter renset, for til sidst at få kridt/sprit-opløsningen påmalet.
Når opslemningsmediet var fordampet, sad det tørre kridtlag tilbage, og eventuelle revner kunne erkendes som mørke striber af petroleum på den hvide kridtoverflade.
Det er denne metode, der i dag er blevet videreudviklet til Penetrantundersøgelse (Kapillarvæskeundersøgelse), idet petroleum er blevet erstattet af en kapillarfarve, og kridt/sprit-opløsningen er blevet erstattet af en fremkalder. Begge dele fås bl.a. på aerosoldåser.
Endvidere er der udviklet specielle afrensningsvæsker, der ligeledes findes på aeorosoldåser. Et sådant Penetrant sæt fås naturligvis her i shoppen.
Fordelen ved at væskerne opbevares i aerosoldåser er, at man har en rimelig sikkerhed for altid at have rene og sunde væsker til rådighed.
Metoden kræver ikke særlig stor investering, og dåserne er nemme at transportere og kun lidt pladskrævende ved prøvningen. Der kræves dog ret stor omhu af operatøren med hensyn til at udføre alle arbejdsgange korrekt.
Kapillarmetoden er ret langsom, når man skal undersøge større flader, hvorimod den kan være særdeles hurtig at anvende i serieproduktion af mindre emner. Det er da muligt at automatisere metoden ved at have væskerne i bade og føre emnerne i transportbånd gennem de forskellige bade, der yderligere kan effektiviseres med ultralydbade. Kun selve inspektionen for fejl sker manuelt, og selv denne kan udføres automatisk med optisk mønstergenkendelse.
